Menu

GODT NYTÅR

image
28. december 2018 kl. 21:19

Kære alle gode medlemmer, familier og venner af HVB

I ønskes alle et rigtigt godt og lykkebringende nytår.

En særlig tak til alle klubbens frivillige trænere/ledere for det store arbejde der dagligt udføres til glæde og gavn for et stærkt HVB.

2018 har været et travlt og spændende år. Det er vi ganske sikre på, at 2019 også bliver på mange parametre både på og udenfor banerne.

Der er mange spændende ting i støbeskeen.

Fra 1. januar 2019 overtager Roskilde Kommune driftsaftalen / rengøringen for HVB. Brugsaftalen for HVB klubhuset / Matriklen er uændret.

Den eneste forskel der sker i forhold til dagens situation er kun at alle vil opleve et forhøjet serviceniveau. Det er en aftale, som vi har givet håndslag på, og som vi evaluerer på, når året 2019 er ved at gå på hæld.

Årshjulet er fortsat at vi i afholder 24sport Indoor Cup for U9-U12 i februar, eSport arrangementer, Teknik- og Målmandsskole forår og efterår, HVB På Roskilde Festival uge 27, Fodboldskole i uge 28, Pulsskolen uge 29, Stryhns Cup august, Store Afslutningsfest til november, træner/ledermøde med gæster udefra november.

Med ønske om et spændende 2019

Pva. Bestyrelsen

Carsten Reinholdt

Formand