Menu

HVB E-sport vinder af Digitaliseringsprisen ved Roskilde Idrætsunionsfest

image
27. januar 2018 kl. 17:11

HVB E-sport vinder af Digitaliseringsprisen ved Roskilde Idrætsunionsfest

Stort tillykke til HVB E-sport med prisen og hæderen.

HVB E-SPORTS er et nyt tiltag fra fodboldklubben Himmelev-Veddelev Boldklub (HVB).

HVB fik før sommerferien 2015 godkendt HVB E-Sports som en folkeoplysende forening af Roskilde Kommune og trådte dermed i kraft her som en underafdeling/forening af HVB Fodbold. HVB E-Sports er startet af de tre unge talenter, Mikkel Lassen, Marc Hougaard og Mads Strack. Desuden er med tiden koblet yderligere drenge på holdet

Disse drenge er ansat af HVB til at drive projektet for HVB E-Sports. Mads er tillige redaktør på Sports-Gaming.dk, hvor han til dagligt skriver om FIFA nyheder.

HVB E-Sports har allerede fået mange medlemmer. Næsten hver uge kommer disse og spiller FIFA turneringer i HVB klubhuset, bliver trænet, hygger sig og får spillet en masse fodbold til teknik-træningerne og fodboldturneringerne.

Formålet med lanceringen af HVB E-Sportsclub har fra bestyrelsens side dels været at få skabt mere aktivitet i klubben for klubbens medlemmer, men er også en del af klubbens trivsels-, fastholdelses- og rekrutteringspolitik af eksisterende og nye medlemmer. Her tænker vi også i medlemmer som ikke har interesse i fodbold på grøntsværen men glæden i fodbolden i den virtuelle verden.

HVB E-sports afholder løbende HVB E-sports FIFA stævner i HVB klubhuset og tillige afholdt weekend FIFA fodboldskole, hvor man kan tilmeldes og lære de grundlæggende teknikker på FIFA E-sport og som altid afsluttes med en stor turnering.

HVB E-Sports

· Skaber liv i klubben og klubhuset, hvor det ellers mere eller mindre ville stå tomt i løbet af hele ugen.
· Klubben tager et socialt ansvar
· Klubben serverer sund kost før der spilles FIFA hver uge efter, at spillerne ex. har været på teknikskole og løbet rundt udenfor.
· Det skaber sammenhold på tværs af årgange og giver tilmed flere træninger i form af teknik- og målmandstræning.
· Klubben har indkøbt mange Playstations/udstyr ind til HVB’s klubhus, hvor børnene så kan blive hængende efter deres træninger og kampe, og sende bolden videre til den virtuelle verden.
· Alle tager glade hjem og rigtig mange deltager igen til næste turnering.
· Dette er noget, som HVB har startet som de første i Danmark.
· Vi sørger derudover for at tiltrække medlemmer, der ikke nødvendigvis spiller fodbold til dagligt, men derimod gerne vil komme og spille FIFA som sin fritidsaktivitet.
· HVB E-Sports har været gode til at samarbejde med fodboldklubben, i og med, at fodboldspillerne altid har overskud og lysten til at fortsætte videre inde i klubhuset efter træning.
· Udover ugentlige turneringer og læring kommer der løbende HVB E-Sports FIFA skole, hvor de 8-14 årige vil lære tips og tricks fra de bedste i branchen i DK.
· HVB E-Sports kan måske medvirke til at flere DBU klubber kan gå i samme retning, således at man måske om nogle år med hjælp fra DBU også kan afholde DBU turneringer ikke bare på grøntsværen eller i en gymnastikhal men også i klubhuset i den virtuelle side af fodbolden.

Venlig hilsen

Carsten Reinholdt
Formand for HVB