Menu

Program for 24sport Indoor Cup we 1. og 2. februar 2020

image
28. januar 2020 kl. 05:07
Stævnet foregår i Himmelev Hallen - Herregårdsvej 42, Roskilde

Kære alle

Himmelev-Veddelev Boldklub og 24sport byder velkommen til 24sport Indoor Cup i den kommende weekend den 1.-2.-februar i Himmelev idrætshal. Kamprogrammet findes i dette link https://www.procup.se/cup/33718.htm

Adressen er
Himmelev Idrætshal
Herregårdsvej 42
4000 Roskilde

Der er omklædningsrum i hallen. Husk at rydde op efter jer!

Mødetid:

Alle hold bedes melde sig ved stævnekontoret ved ankomst senest 20 minutter før første kamp. Stævnekontoret er ved speakerbordet i hallen

Eventuelle spørgsmål besvares af:
Stævne- og turneringsansvarlig:
staevneledelse@hvb-fodbold.dk


Præmier:

Der er pokaler til alle spillere. Derudover er der en VINDERPOKAL til 1. pladsen i hver række/pulje (der spilles placeringskampe i nogle rækker for at alle hold opnår mindst 4 kampe).

Vigtigt: Præmieoverrækkelser sker i lokalet til venstre for hovedindgangen for ALLE hold i puljen, når den sidste kamp (evt. placeringskampe) er spillet.

Regler:

Der spilles efter DBU's regler for indendørs fodbold på håndboldmål.

Se her for mere information:
http://www.dbusjaelland.dk/Temaer/Indendorstilbud/haandboldmaal.aspx

I U9-rækken haves 5 spillere på banen, hvoraf den ene spiller, som bærer en anden farve trøje/vest må tage med hænder i eget straffesparksfelt. Hvert hold i U9-rækken må stille med op til 7 spillere

I U10-, U11- og U12-rækken haves 4 spillere på banen. Ingen spiller må tage med hænder. Hvert hold i U10-, U11- og U12-rækken må stille med op til 6 spillere.

For alle rækker gælder det, at hvis et hold er bagud med 3 mål eller mere, så må holdet have en ekstra spiller på banen.

Dog er der følgende særregler ved dette stævne:

Førstnævnte hold i kampprogrammet stiller op under måltavlen

Sidstnævnte hold spiller i overtræksveste i tilfælde af trøjelighed. Overtræksveste forefindes ved speakerbordet.

Alle kampe har en varighed på 7 minutter og uret stoppes ikke undervejs i kampen. For at spare tid må der ikke hilses på hinanden på banen umiddelbart før kampstart, men efter kampen på vej ud. Der er afsat meget kort tid mellem kampene (1 minut) for at få plads til flest muligt hold til stævnet, så sørg for at være klar med det samme.

Udskiftninger modsat speakerbordet. Spiller skal have forladt banen før indskiftningsspiller må indtræde på banen.

I puljekampe giver førstnævnte hold bolden op.

I placeringskampe er der lodtrækning om, hvem der giver bolden op.

En sejr giver 3 point, uafgjort 1 point og et nederlag 0 point.
Ved pointlighed mellem to hold i puljerne gælder følgende:

1) Point indbyrdes møde.
2) Målforskel indbyrdes møde.
3) Målforskel i SAMTLIGE kampe (d.v.s også i kampe mod andre i gruppen)
4) Antal scorede mål.
5) Lodtrækning

Ved uafgjort i placeringskampe sparkes der straffespark med det samme (2 spark pr. hold). Er der stadig ikke fundet en afgørelse sparker hvert hold en gang hver med nye spillere, indtil der er fundet en afgørelse, når begge hold har sparket lige mange gange.

Vel mødt
Himmelev-Veddelev Boldklub (HVB)